Hvad er Polen egentlig for en ferie destination?
Det er kendt for at være billigt, men er det ligeså billige som Tyrkiet? Eller er det bare billigere end de dyreste dele af Danmark?
Hvad spiser de? Er der pænt og rent eller beskidt og ulækkert? Forstår de engelsk?
En rejse bestilt efter pris
Jeg rejser med min mor. Rejsen blev bestilt ved jeg gik online, indtastede mine datoer og sagde “hvor er det billigst”.
Milano og Gdansk i Polen var de 2 destinationer, jeg billigst kunne få flybilletter til. Jeg tror mange havde valgt Milano. Men selvom flybilletten er billig dertil, så er Milano langt fra en billig by at være turist i. Plus, hvor skulle jeg nogensinde ellers tage til Polen “bare for sjov”
Gdansk blev det. Fra Aarhus lufthavn til Gdańsk Lech Wałęsa Lufthavn med afgang søndag kl 12.25.
Og lige nu sidder jeg så ude i Århus lufthavn, der bogstaveligt talt er på størrelse med en sportshal og hvor sikkerhedskontrollen er uden kø og med sikkerhedsfolk med god jysk humor.
Jeg sidder med min mor som får en kaffe og en hjemmebagt bolle. Sammen laver vi denne liste med 5 ting vi forventer os af Gdansk i Polen.
Læs også: Budget for 5 dages ferie i Gdansk, Polen
1. Det er billigt, men måske ikke så billigt.
Polen er kendt for at være billigt. Jeg husker folk tog til Polen for at få lavet tænder / gå til tandlæge før i tiden. Men er det ligeså billigt som min hverdag i Tyrkiet?
Min mors polske kollega har sagt, at det ikke er så billigt som man skulle tro? Men hvad betyder det? Jeg håber der er billigt, men jeg afventer også spændt.
2. At der er smukt i Gdansk
Jeg har naturligvis Googlet “Gdansk” for få en opfattelse af byen. Faktisk var det de smukke billeder fra havnen i Gdansk, der fik mig til at sige “det vil jeg gerne se“.
Billederne kunne med lethed forveksles med Nyhavn i København eller Amsterdam.
3. At smage polske pirogger
Polen er ikke et land, jeg kender særligt mange retter fra, men jeg kender til Pirogger! Og dem glæder jeg mig til at smage.
Små indbagte Halløjsagere (dumplings) med forskelligt fyld, skal helt sikkert smages mere end en gang mens jeg er i Polen.
4. Dårligt musik
Ligesom jeg ikke kender meget til deres madkultur, så husker jeg heller aldrig at have hørt en polsk sang, jeg synes var god.
Min mors kommentar til et punkt på denne liste var også “Dårligt musik”, ingen uddybning, det er bare hendes forventning.
Så Poland, please overrask mig positivt med jeres musik ellers holde mine fordomme stik.
Læs også: Min guide: Top 10 seværdigheder i Gdansk
5. En skjult spa perle
I 2018 var jeg inviteret med på en pressetur til Polen, som desværre blev aflyst før afgang. Men formålet med den tur var at sætte fokus på Polen som spa destination i Europa. Min mor nævne også spa som noget hun forbandt med det moderne Polen.
Jeg er spændt om det er synligt, at de gerne vil promovere sig på at være en spa destination.
Om mine forventninger kommer til at holde stik eller om jeg har taget fatalt fejl af Polen må den næste uge vise. Personligt glæder jeg mig i hvert fald til at give jer en opdatering.
INDHOLD I ARTIKLEN: FERIE I POLEN, POLEN FERIE, REJSEGUIDE TIL GDANSK, REJSEGUIDE TIL POLEN, REJEGUIDE TIL GDANSK POLEN, FORVENTNINGER TIL GDANSK POLEN, POLEN BLOG, BLOG OM POLEN, BLOG OM GDANSK, GDANSK BLOG, VISITGDANSK, VISIT POLEN, BLOG OM AT REJSE, POLEN MED RYANAIR, REJSEBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, MUSEER I UDLANDET, SPA I POLEN.