Historisk set byggede man Christiansfeld på en bar mark.
Som en af de første byer i Danmark blev den planlagt i mindste detalje, derefter udmålt og opført på få år i en periode, hvor man ikke havde tradition for byplanlægning i Danmark.
Byen var et eksperiment inspireret af den herrnhutiske bevægelse og anlagt til, at indbyggerne kunne praktisere et liv med gud. Der var sørger for alle fra vugge til grav. Skolegang, uddannelse og arbejde fandtes alt sammen indenfor det lille det lille areal.
Vil du på en virtuel guidet tur i Christiansfeld? Se min rejseblog artikel Guide til en tur rundt i Christiansfeld by.
En kønsopdelt by
Hvilket køn man var, var afgørende for hvilke dele af byen men boede i og helt fra starten af manifesterede kønnet sig i Christiansfelds byplan og dagligliv. En Christiansfeld-pige ville normalt vis flytte fra sit barndomshjem til Søstrehuset efter sin konfirmation, mens de jævnaldrende drenge flyttede ind i Brødrehuset.
Byen var gennemskåret af en øst-vestgående akse, med kvinderne i nord i Søstrehuset, Enkehuset og pigeskolen langs Nørregade. Mændene var syd for i Brødrehuset og drengeskolen i langs Lindegade. Den kønsopdelte by passede også med indgangene til Brødremenighedens kirke.
I døden gjorde kønnet sig også gældende. Mændene blev begravet til venstre for kirkens indgang og kvinderne til højre.
Brødremenighedens Kirke
Brødremenighedens kirke er ikke indrettet med alter, døbefont, prædikestol og våbenhus. Den midterste del af kirken blev indviet i 1777. 20 år senere blev kirken indviet med de to sidefløje. Kirken er Danmarks største run uden bærende søjler.
Kirkesalen er vendt på tværs, for at alle er så tæt som muligt på det sted, hvorfra gudstjenesten ledes. Gudstjenesten ledes fra liturgibordet af præsten. Liturgibordet er hævet et par trin af praktiske årsager. Ved dåb sættes et dåbsfad af sølv på bordet, da kirken ikke har en døbefont.
Der kan sidde omkring 1000 personer i kirken. Indretningen understreger lighedstanken og fællesskabet i brødremenigheden. Kirken har smukt lysindfald fra øst om morgenen og fra vest om aftenen.
Brødremenighedens symbol er ”Det Sejrende Lam” og har været benyttet siden 1400-tallet. Deres motto er ”Vort lam har sejret, lad os følge Ham”. I kirken ses symbolet påsyet den grønne dug ved Liturgibordet (se den på billedet).
En anden central del af kirken er lysekronerne og gulvet. Lysekronerne er oprindeligt fra 1777. Gulvet er af douglasgram, der er sandstrøet med meget finkornet sand, hvilket gør gulvet lyst og rent.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet sad mænd og kvinder i hver deres side af kirkesalen. Søstre/kvinder i nordsiden og brødre/mænd i sydsiden. Børnene sad på de forreste bænke. Indgangene/forstuer var også separeret efter kønnene. I forstuerne deler salstjeneren salmebøger ud ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Brødremenigheden i Christiansfeld benytter Den Danske Samlebog med et tillæg af salmer og liturgier på 125 sider.
Søstre huset i Christiansfeld
I midten af Christians ligger et af byens mest prominente huse; Søstrehuset, fra 1776. Som navnet Søstre huset antyder, var det bygget til byens ugifte søstre få år efter Christiansfelds anlæggelse som hjemsted for den reformatoriske Brødremenighed i 1773.
Søstre huset er et 4000 m2 stort bygningsanlæg. Helt oppe under taget er de gamle sovesale og samlingsrum på mellem 150 og 300 m2. For omkring 100 år siden lå husets yngste søstre side om side og sov, mens de ældre søstre var så privilegerede, at de havde deres eget værelse på etagen under. Der boede omkring 150 kvindelige beboer i huset i midten af 1800-tallet. De sidste søstre fraflyttede huset i midten af 1900-tallet. Herefter fungerede der i en periode som alderdomshjem, og derefter lejede en række danske missionsselskaber den store bygning frem til 2011.
I dag er Søstre huset omdannet til et kultur- og formidlingscenter. Det er også inde i Søstre huset at Christiansfelds turistinformation har til huse.
Bageriet
Bageriet ejendom blev bygget i 1782. Omkring år 1800 startede Emil Arhtnich honningkage bageriet. P.g.a bageriets honningkager omtales Christiansfeld i dag ofte som “honningkagebyen” eller “Hjerternes by”. De honningkager, der bages i dag bliver stadig bagt efter den gamle opskrift.
Tyrstrup kirke
Tyrstrup kirke byggeri blev påbegyndt i 1862 og i 1863 var kirken færdigbygget. Selvom kirken kun er lidt over 160 år gammel, har den alligevel været besøgt af to danske konger. Frederik VII besøgte den næsten færdige kirke den 3. Oktober 1863. Frederik VII døde den 15. november samme år.
Læs mere om Tyrstrup Kirke i Christiansfeld her.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: BRØDREMENIGHEDEN KIRKE I CHRISTIANSFELD, DANSK UNESCO BY, UNESCO I DANMARK, UNESCO DENMARK, CHRISTIANSFELD, TYRSTRUP KIRKE, HISTORISKE KIRKER, KIRKE CHRISTIANSFELD, DANSK REJSEBLOG, REJSEBLOG DENMARK, REJSEBLOG DANMARK, DANISH TRAVELBLOGGER, NORDIC TRAVELBLOGGER, VISITDENMARK, BLOG OM DANMARK, BLOG OM AT REJSE.
Læs også 〉〉 Den glade jul og min søsters død dagen efter