Bornholm rejseguide, Bornholm rejsetips, rejseguide til Bornholm, alt du skal vide om Bornholm, guide itl Bornholm, Ferie på Bornholm, Ferie i Danmark, Guide til ferie i Danmark, Dansk rejseguide

Bornholm er en fantastisk rejsedestinationen for både solo rejsende, par og familier. 

Landskabet og de unikke seværdigheder adskiller sig betydeligt fra det øvrige Danmark.

Min folkeskolelærer Futter sagde engang “Folk fortæller mig, de har rejst hele verden rundt men sjældent har de besøgt Bornholm. Hvorfor ikke se dit eget land før du ser resten af verden?”

Jeg vil på mine og Futters vegne opfordre alle til at se Bornholm!

Derfor har jeg valgt at lave en personlig guide til dig, med alt det du skal vide om Bornholm før du rejser dertil.

Dette er min personlig guide, til alt du skal vide om Bornholm. Jeg har delt guiden ind i kategorierne:

  • Om rejser til Bornholm
  • Mine bedste rejsetips til Bornholm
  • Fly eller færge
  • Overnatning på Bornholm
  • Bornholmsk mad
  • Trafik: Bil, cykel og bus
  • Seværdigheder du bør se på Bornholm
  • Praktisk til rejsen (størrelse, indbyggertal, sprog m.m)
Rokkestenen Almindingen, Almindingen Rokkesten, Rokkesten på Bornholm, Bornholm Rokkesten, Rokkesten nær Ekkodalen, Ekkodalen Rokkesten, Seværdigheder på Bornholm, De bedste oplevelser på Bornholm

Om rejser til Bornholm

Bornholm er den måske mest unikke danske rejsedestination. Landskabet, seværdighederne og de skønne lokale er helt anderledes fra, hvad man ellers kan opleve i Danmark.

Man kan rejse til Bornholm på ethvert budget. Jeg selv rejste dertil på et meget lille budget og brugte Workaway (reklamelink) til at holde mine udgifter på overnatning og mad nede.

Man kan også bo på vandrehjem, lækre små B&B´s, hotel eller campere på Bornholm. Jeg gør mere i dybden med det længere nede i indlægget.

En af de bedste måder at se Bornholm på, er med en bil. Bornholm er forholdsvis lille, så det er let at køre fra øen rundt. Jeg går også i dybden med de forskellige andre måder man kan komme rundt på Bornholm længere nede i indlægget.

Opalsøen, Søen på Bornholm, Gamle granit brud, Granit brud sø på Bornholm, Badesteder på Bornholm, Klatring på Bornholm, tovbane på Bornholm, Oplevelser på Bornholm, Bornholmm Seværdigheder

Mine bedste rejsetips til Bornholm

I en korte og kontante punkt oversigt, får du her mine bedste rejsetips til Bornholm

  • I højsæsonen og under folkemødet er der ret fyldt på Bornholm, så med mindre du skal deltage i folkemødet eller kun har ferie i højsæsonen, så vil jeg anbefale, at du undgår disse perioder.
  • Hav lidt ekstra tålmodighed, hvis du rejser i højsæsonen. Det kan være svært for de lokale restauranter at følge med i højsæsonen og mens du er på en slappende ferie, så knokler de så hårdt, for at de kan give dig en god oplevelse.
  • Prøv nogle at de lokale delikatesser. Bornholm har igennem årene skabt en håndfyld lokale delikatesser, som du bør smage mens du er på øen. Jeg har skrevet om mine favoritter i dette indlæg.
  • Husk de lokale. Bornholm er deres hjem og de skal have mulighed for at slappe af i deres hjem selvom vi/du er der på ferie.
  • Se nogle af de unikke seværdigheder, der er på Bornholm og sæt dig ind i øens historie, så du får mest muligt ud af dine oplevelser.
  • Noter de seværdigheder, du vil se i Google maps. På Bornholm ligger seværdighederne tæt på hinanden og hvis du har dem noteret på et kort, så kan du hurtig danne dig et overblik over, hvad der ligger tæt på hinanden, i stedet for at køre øen rundt på kryds og tværs.
  • Besøg Christiansø mens du er på Bornholm. Jeg lover dig du ikke vil fortryde det!
  • Prøv røget ål / Sol over Gudhjem også selvom du ikke kan lide ål!
Læs også >> 12 ting du (måske) ikke vidste om Bornholm
Færgen til Bornholm, hvordan kommer man til Bornholm, Bornholm fly eller færge, hvordan kommer man nemmest til Bornholm, hvordan kommer man billigst til Bornholm, Bornholm rejseguide, Bornholm rejsetips, rejseguide til Bornholm, alt du skal vide om Bornholm, guide itl Bornholm, Ferie på Bornholm, Ferie i Danmark, Guide til ferie i Danmark, Dansk rejseguide

FLY ELLER FÆRGE

Fly: Der er flere daglige afgange mellem Københavns lufthavn og Bornholm med DAT. Rejsetiden er på 40 minutter.

Der er også en eller flere ugentlige afgange fra Aalborg lufthavn, Aarhus lufthavn og Billund lufthavn til Bornholm.

Du kan se alle flyafgangene til Bornholm på dat.dk

Færge: Den lidt langsommere men meget mere smukke måde at komme til Bornholm er med færgen. Der er flere færge forbindelser til Bornholm. De er som følger:

  • Ystad-Rønne. Tag færgen fra Ystad i Sverige til Rønne på Bornholm.
    • Hurtigfærgen: 1 time og 20 minutter.
    • Ropaxfærgen: 2 timer og 30 minutter.
  • Rønne-Sassnitz. Tag færgen fra Sassnitz (Neu-Mukran) i Tyskland til Rønne på Bornholm.
    • Bilfærgen “Hammershus”: 3 timer og 30 minutter.
    • Bilfærgen “Povl Anker”: 3 timer og 30 minutter.
  • Køge-Rønne. Tag færgen fra Køge på Sjælland til Rønne på Bornholm.
    • Natfærgen “Hammershus”: 5 timer og 30 minutter.

Se alle færge forbindelserne, deres afgange og hvor ofte de sejler på bornholmslinjen.dk

Skal du vælge færge eller fly til Bornholm?

Om du vil rejse med færge eller fly til Bornholm er naturligvis helt op til dig. Jeg går op i prisen og på min sidste rejse fra Silkeborg til Gudhjem gav det mest økonomisk mening at tage færgen.

Hvor du bor i Danmark, hvor hurtigt du gerne vil til Bornholm og hvad du er villig til at betale er alt sammen faktorer du bør overveje, når du skal vælge mellem at tage færge eller fly til Bornholm.

Hvis du vil have bilen med til Bornholm, så skal du med færgen, så tjek hvilken der er tættest på hvor du bor.

Gudhjem, guide til Gudhjem, Guide til Bornholm, de bedste seværdigheder på Bornholm, top 10 seværdigheder på Bornholm, oplevelser på Bornholm, rejseguide Bornholm

OVERNATNING PÅ BORNHOLM

Valg af overnatning: På Bornholm er der mulighed for flere forskellige typer overnatning, næsten til enhvers budget. Nedenfor er min liste med forskellige muligheder

Hotel og vandrehjem på Bornholm: Der er naturligvis også masser af hoteller og vandrehjem på Bornholm. Det billigste værelse jeg fandt online kostede 430 kr for et 4-personersværelse med eget badeværelse i juni måned. Det er naturligvis billigere udenfor sommerperioden. Søg efter overnatninger på f.eks Booking.com eller Hotels.com

Air-bnb: Når jeg rejser solo eller med min kæreste, så benytter jeg mig ofte af Air-bnb. Den billigste overnatning jeg kunne finde på Air-Bnb var et privat værelse for 1 person Aakirkeby for 200 kr i juni måned. Antal personer som I rejser sammen, samt hvor I gerne vil bo på Bornholm kan gøre et stort udfald på om Air-Bnb eller Hotel er den bedste løsning.

Camping: Vi danskere elsker camping og der er over 16 camping pladser i på Bornholm og ifølge min Shelter app over 20 shelter pladser, som du kan (gratis) overnatte på en eller flere nætter. Campingpladsernes priser starter fra 200 kr. pr. nat.

Workaway: Dette er et koncept, hvor en vært giver dig et sted at sove og måltider og du giver dem 4-5 timer af din arbejdskraft, normalt 5 dage om ugen også 2 dage fri. Jeg går mere i dybden med Workaway i min Guide til billige ferier i Danmark. Du kan også tjekke deres hjemmeside Workaway.info (reklamelink som hjælper min profil). Jeg brugte selv Workaway, da jeg besøgte Bornholm og jeg ved der er flere forskellige typer værter på Bornholm.

Bornholm pizza, bedste pizza på Bornholm, Bornholmske delikatesser
En lækker pizza i Svanke med et par dåse øl.
Gudhjem røgeri, røget fisk fra Bornholm, Røget sild fra Bornholm, bornholske specialiteter, fiske buffet Gudhjem, Seværdigheder i Gudhjem
Røget ål stadig i ovnen på Røgeriet i Gudhjem.

BORNHOLMSK MAD

En af grundene til jeg vil anbefale alle at besøge Bornholm, er for at smage alle de lækre delikatesser.

Bornholmerne laver fantastisk mad af lokale råvare og de har endda frugter som morbær, figner og blåbær der vokser på øen.

Et MUST TRY er Sol over Gudhjem, som er et stykke smørrebrød med røget sild, rå æggeblomme, løg eller purløg og eventuelt radiser.

Der er også mange lækre søde sager, som vil få dig til at forelske dig i Bornholm. Jeg har skrevet indlægget 5 søde sager, du skal smage på Bornholm, som du bør læse.

Lilleborg, Bornholm Lilleborg, Borgruiner på Bornholm, oplevelser på Bornholm
Vandrestien op til Lille borg
Gudhjem Bornholm, oplevelser i Gudhjem, hvad skal man se i Gudhjem, sjove fakta om Bornholm, fakta om Bornholm, befolkningen på Bornholm
Busstoppestederne er markeret med gule skilte (se til venstre)

TRAFIK: BIL, CYKEL OG BUS

Alle byerne på Bornholm er godt forbundet af veje, så det er nemt at komme rundt.

En bil er naturligvis den nemmeste måde at komme rundt på Bornholm, men mange vælger også at cykle eller vandre. Der er mange vandre og cykelruter på Bornholm.

Du kan også tage bussen rundt på Bornholm. På Bornholm hedder busselskabet BAT. Alle busser udgår fra Rønne og kører ud til øens mindre byer. Bussernes køreplaner er afstemt efter færgernes ankomst- og afgangstider. Se Bornholms bybusser ruteplaner her.

Hammerhus Bornholm, Dansk slotsruin, Hammerhus Slotsruin, Rejseblog, Oplevelser på Bornholm, Bornholm seværdigheder, Seværdigheder på Bornholm

SEVÆRDIGHEDER DU BØR SE PÅ BORNHOLM

Der er masser at se Bornholm. Her er nogle af de seværdigheder som jeg synes, du bør opleve på Bornholm.

  • Gudhjem. Byen Gudhjem stjal mit hjerte og jeg nød at have 10 dage i denne skønne by. Gudhjem ligger, ligesom mange af de andre byer på Bornholm, helt ud til vandet. Der er masser at se i Gudhjem og jeg har skrevet indlægget 15+ Seværdigheder i Gudhjem, Bornholm
  • Helligdomsklipperne og Den sorte Gryde. Dette er to af Bornholms største seværdigheder, som samtidig også ligger på den samme lokation sammen med Bornholms kunstmuseum. Vil du vide mere så læs mig indlæg Bornholm guide: Helligdomsklipperne og Den sorte Gryde.
  • Hammershus. Hammershus er Bornholms største turistattraktion og Nordeuropas største borgruin. Hammerhus slotsruin og besøgscenteret Brohuset er gratis at se og et MUST når man er på Bornholm. Læs mere om Hammershus i Min guide: Top 10 seværdigheder på Bornholm.
  • Opalsøen. Opalsøen er resterne af det, som i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede var Nordbornholms største eksportslager af granit. I dag er det en næsten urealistisk blå sø som folk bader i, svæver over på en tovbane og kliste op ad klippevæggene omkring søen med professionelt klatreudstyr.
  • Tag til Christiansø. Vil du besøge Danmarks østligste punkt og Danmarks mest unikke ø (hvis du spørger mig) så skal du en tur til Christiansø. Færgen tager 1 time og afgår fra Gudhjem flere gange dagligt. Du kan se Christiansø på egen hånd eller deltage i en guidet tur rundt på øen. Jeg tog en guidet tur og kan bestemt anbefale det.
  • Ekkodalen. Ved Ekkodalen kan du, åbenlyst nok, teste dit eget ekko op af de stejle klippevægge. Du kan også gå på opdagelse i området efter ruinerne af Lilleborg og Gammelborg, rokke en Rokkestenen, se Rytterknægten og Dronningestolen. Ved restauranten ved siden af Ekkodalen kan du også prøve kræfter med Danmarks største tartelet.
  • Besøg en rundkirke. Det er et must at se en rundkirke på Bornholm. Øen har i alt 4 styks og Østerlars er den største af dem. Læs mere om unikke kirker i Danmark her.

Find flere oplevelser i Min guide: Top 10 seværdigheder på Bornholm

Hammeren fyr, danske fyrtårne, fyrtårne på Bornholm, Bornholms nordligste punkt, smukke danske fyrtårne, Fyrtårne i Danmark

PRAKTISK INFORMATION OM BORNHOLM

Indbyggertal på Bornholm: 39.499 indbyggere pr. 1. januar 2020

Areal: 588,4 km²

Største by: Rønne (15300 indbyggere)

Klima: Bornholms klima er præget af Østersøen, hvilket givet et sent, koldt forår og en sommer med mange solskinstimer samt et langt og varmt efterår.

Sproget på Bornholm: Dansk. Nogle taler også den lokale dialekt Bornholmsk, som lyder næsten syngende.

Forsikring: Bornholm er en del af Danmark, så du er dækket af dit gule sygesikringskort.

Valutaen på Bornholm: Dkk (danske kroner)

Telefonkode på Bornholm: Telefonkoden er 0045 eller +45, ligesom det øvrige Danmark.

Strøm og el: På Bornholm bruger man 220 V, ligesom i det øvrige Danmark. Det betyder du IKKE har brug for en adapter på Bornholm.

Bornholms lufthavn: Bornholm Airport / RNN (i Rønne)


PIN IT!

Bornholm rejseguide, Bornholm rejsetips, rejseguide til Bornholm, alt du skal vide om Bornholm, guide itl Bornholm, Ferie på Bornholm, Ferie i Danmark, Guide til ferie i Danmark, Dansk rejseguide

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM BORNHOLM, REJSEGUIDE TIL BORNHOLM, OPLEVELSER PÅ BORNHOLM, GUIDE TIL BORNHOLM, REJSEGUIDE TIL BORNHOLM, SEVÆRDIGHEDER BORNHOLM, BORNHOLM FERIE, ALT DU SKAL VIDE OM BORNHOLM, VIGTIG INFORMATION OM BORNHOLM, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM DANMARK, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, Bornholm info

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.