Næsten med et *knips* med fingrene, blev måden vi rejser på, ændret 110%.
Jeg har i de sidste 6 år ikke rejst så lidt, som jeg har gjort/ikke gjort de sidste 3 måneder.
Og selvom jeg gerne vil rejse LIGE NU, så har jeg også brugt tiden på at tænke på, alle de dejlige rejser, jeg har haft igennem mit liv.
Så jeg har skrevet alle de former for rejser, jeg kunne komme i tanke om, ned i dette indlæg.
Sæt dig sammen med din rejsebuddy eller dig selv, og sæt et mentalt kryds, ved alle de rejse former, du har været på igennem tiden – eller måske de rejse former, du gerne vil på i fremtiden.
Jeg har ud fra hver rejse form skrevet en lille note, om hvad de er (i min tolkning), hvis du er i tvivl. Nogle er måder, du kan rejse på mens andre er handler mere om, hvem du rejser med eller hvad du laver på selve rejsen.
30+ måder at rejse på – Hvor mange har du prøvet?
Charterferie: En god klassisk familien-Danmark ferie til syden.
Adventure rejser: En rejse, hvor eventyr er i fokus, som f.eks at bungyjump eller river rafting.
Aktiv ferie / sports rejse: En ferie, hvor du er aktiv i form af sport. F.eks. fodbold, yoga eller golf ferie.
Backpacking: Rejser med rygsæk på, f.eks igennem bjerge eller hiking.
Badeferie: En ferie, hvor pool og strand er i fokus. Badeferier er på mange måder ligesom charterferie.
Road trip / Kør selv ferie: En tur i bil, hvor det ikke er destinationen, men selve køreturen, som er formålet med rejsen.
Cykelferie: En ferie, hvor transportmidlet er en cykel.
Motorcykelferie: Ferie på motorcykel i ind- eller udland.
Tuktuk ferie: Tuktuks er et populært transportmiddel i mange asiatiske lande.
Kanotur: En ferie, hvor transportmidlet er en kano.
Hiking- / Vandreferie: En hiking- / vandre ferie foregår på gåben, f.eks kombineret med rygsæk eller som en arrangeret tur, hvor du går igennem landskabet din din bagage bliver transporteret for dig, af et tour selskab.
Busrejse: Ferie i bus i ind- eller udland.
Interrail: Interrail er togrejser. Det er meget populært at tage en interrail tur igennem Europa og der er selskaber, som tilbyder “Interrail pass” som giver dig frihed til at rejse igennem flere lande med tog.
Sejlerferie: En ferie, hvor man sejler fra sted til sted, ligesom de gør i Kurs mod fjerne kyster.
Camping: Ferie i telt, campingvogn, autocamper eller Camp-Let i ind- og udland.
Glamping: Luksus camping i et smart telt eller luksus campingvogn.
Bondegårdsferie: Ferie på en bondegård.
Læs også >> Rejseguide: 13 ting du skal lave i Athen
Mor og datter ferie / Far og søn ferie / kryds kombination af dem: En ferie mellem forældre og børn. Dette er mere et teknisk ord for hvem der rejser, end hvad de gør. Så dette kan f.eks være en Mor og Datter storbyferie eller en Far og søn campingtur.
Bolig bytte: Hvor du bytter bolig med andre, som har en bolig, og hver især holder ferie i den andens bolig.
Luksus rejse: En ferie med masser af luksus, som f.eks champagne eller yacht cruise.
Gastro rejse: En ferie, hvor god mad er i fokus.
Krydstogt: Ferie på et krydstogt skib.
Ø-hopping: Ø-hopping er en populære ferieform i Asien eller i Grækenland, hvor rejsen består af at besøge forskellige øer.
Læs også >> 25+ Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet
Kultur rejse: En rejse, hvor der er fokus på at komme ind under huden på en kultur.
Kæreste ferie: En ferie, du er på sammen med din kæreste.
Rundrejse: En ferieform, hvor man ser mange flere byer eller lande på samme rejse.
Safari: En ferie, hvor man er på Safari, f.eks i Afrika.
Storby ferie: En ferie til en storby som f.eks Madrid, Berlin eller Istanbul.
Solo rejse: En rejse, som man tager på alene.
Skiferie: En ferie, hvor du står på ski, snowboard, kælker eller står på skøjter (eller alle sammen)
Spa og Wellness ferie: En ferie, hvor Spa og Wellness er i fokus.
Shelter ferie: En ferie, hvor du sover i shelter i naturen.
Veninde ferie: En ferie med din veninde.
Økoturismen: Økoturisme er en form for rejse, der lægger vægt på naturen og at bevare miljøet.
Der er selv også en Bryllupsrejse, men den skal man liiige være blevet gift for at tage på, så jeg ser det som en velsignelse, hvis man får mulighed for at rejse på den måde.
Disse rejse typer af rejser har JEG prøvet
Jeg har prøvet en masse forskellige ferie / rejse former. Nogle har jeg prøvet, før jeg startede min rejseblog, mens andre er efter jeg startede min rejseblog.
Campingferie: Hele min barndom har jeg været på campingferier med mine forældre og søskende. Jeg er en dygtig campist og har i 2019 været på Camping / budget ferie med min kammerat Mads i Skagen og flere teltturer i Tyrkiet.
Mor og datter ferie: Som voksen har jeg også rejse med min mor. Min mor og jeg var på “Mor og Datter” ferie i Gdansk, Polen, som du kan læse mere om her.
Far og datter ferie / Shelter ferie: Min far og jeg har også været på mini-ferie sammen, men anderledes end dem mig og min mor har taget. Min far og jeg har været på nogle dejlig Shelter ferier sammen.
Charterferie: Jeg var på charterferie i Alanya flere gange, før jeg besluttede mig for at gøre byen til mit hjem.
Roadtrip: Jeg er blevet helt besat af at tage på Roadtrips i Tyrkiet. I Tyrkiet er der så meget at se og jeg synes den bedste måde at se landet på, er i bil. Jeg har skrevet en stor guide til Roadtrip i Tyrkiet, som du kan læse her.
Busrejser: Busrejser kan gøres på flere måder. For danskere er den mest almindelig måde at hoppe på en bus, arrangeret af et rejseselskab også kører man til f.eks Tyskland.
Men der er også måden, som jeg har gjort det på. Fra Trabzon tog jeg en 12 timer lang bustur til Tbilisi i Georgien. Det gjorde jeg for at spare penge og jeg har skrevet om oplevelsen i dette rejseblog indlæg. Jeg har også flere gange taget bussen fra Alanya til Cappadocia og i den sammenhæng lavet denne guide med gode råd.
Gastro rejse: Da jeg tog til Madrid, var det med fokus på at SPISE. På min rejse deltog jeg blandt andet i et Paelle madlavningskursus, som var en fantastisk oplevelse samt besøgte verdens ældste restaurant Botin.
Storby ferie: Jeg har gjort mig rigtig meget i Storbyferier til f.eks Amsterdam, København og Istanbul.
Solo rejser, Kæreste ferie og veninde ferie: Disse 3 ferieformer har jeg også gjort mig meget i. Jeg var solo i Belgien, hvor jeg rejste rundt i 10 dage. Kæreste ferier og ferier med venner har der været mange af og der kommer mange flere i fremtiden.
Rejser jeg drømmer om at prøve:
- Krydstogt: Jeg vil super gerne prøve at rejse med et ægte krydstogt skib, hvor jeg har base på skibet også hver dag besøger et nyt sted.
- Bolig bytte: Jeg er nu boligejer og det planlægger jeg at udnytte til at bygge bolig med andre, så jeg kan spare penge på mine rejser.
- Tuktuk ferie og ø-hopping: Når tiden engang bliver til at tage til Asien, så planlægger jeg at gøre det i en kombination af tuktuk og ø-hopping.
Vil rejseformer har du prøvet? Og hvilke vil du gerne prøve?
PIN IT!